Så kan vi bringe endnu en god nyhed!

For vi er igen kommet i lykkelige omstændigheder i teaterkollektivet. Teaterkandidaterne føder i sensommeren denne velvoksne og flotte mand, der er ny skuespiller i ensemblet. Han hedder Oskar og har sin ilddåb i efterårets produktion, der spiller i november.

Vi glæder os til at afsøge byens små åndehuller med Oskar, for som han selv siger: “Jeg har ikke ét bestemt yndlingssted i byen. Men jeg er stor fan af at trække vejret… Derfor holder jeg af, at finde huller i byens plastikpose, hvor frisk luft strømmer ind og giver frirum til tanker, udfoldelse og små middagslure.”

VeLkoMmeN til Oskar!