https://www.instagram.com/p/BZrqhRQFotw/

Turen går til Velfærdsstaten har været vores hjertebarn i over et halvt år. Vi har levet og åndet sammen med karaktererne ombord på bussen, først på Bornholm til Folkemødet i juni og senere midt i Københavns myldretrafik i sidste uge. På fem dage rullede forestillingen rundt i byen med 275 publikummer fra Produktionsskolen KUBA og byens gader og stræder. 

Vi siger TAK. Tak til alle, der fik forestillingen til at blive til en realitet; uden fondspengene fra Tuborgfonden og Slots- og Kulturstyrelsen, kunne vi ikke have lejet Kongebussen af Solibus. Tak til de fantastiske buschauffører Preben og Claus, der førte forestillingen gennem byen på trods af massiv trafik og udfordringer på vejen.

Og til sidst skal vi takke det nytænkende publikum, der støttede og deltog i kommunalrundfarten. Uden jeres nysgerrighed og åbne øjne i byens rum, er vi tabt til det dødelige teater. 

I Teaterkandidaterne sætter vi hermed et flueben. Til november sætter vi et punktum, når resultatet af stemmeprocenten blandt unge til Kommunalvalget 2017 bliver offentliggjort. 

Indtil da holder vi vejret, mens vi begynder vores næste produktion ude i Københavns byrum.